Panikangst - kan det spises væk?

Panikangst og angstanfald, kan det mon spises væk?

Har kosten mon betydning for hvordan vi tænker og reagerer?

Jeg har ikke noget videnskabeligt evidens for at sige JA DET HÆNGER SAMMEN, men med mine egne erfaringer og mange af mine slanke- og sundhedshold deltagere så kan det hænge sammen.

I 2014 da jeg deltog i Lev Livet kunne alle se at højde og fart absolut, var noget der fik mig til at gå i total panik og jeg blev lamslået og kunne INTET gøre.

Første episode var da vi skulle forsøge at rappelle hvilket jeg aldrig nåede, da det at komme 2 meter op af en ,trappe og stå ved kanten var nok til at jeg gik total i panik, græd og var fuldstændig drænet for alt hvad der ligner energi og mod.

Du kan se hvordan det gik i 2014 her

www.tveast.dk/lev-livet/bryd-dine-graenser?autoplay=1#player

Senere skulle vi op af en reb-stige og tage en svævebane, 10 trin blev det til for mit vedkommende, igen med kæmpe panik, rysten og ANGST.

I denne udsendelse kan du se i 21.56 minut min angst for blot 10 trin her

www.tveast.dk/lev-livet/finalen?autoplay=1#player

De seneste år har jeg arbejdet med kosten og mine tanker, jeg har deltaget på Team Rynkeby og Team Giv Håb cykelhold, og har vist at jeg kan presse min krop fysisk uden at falde om :-), jeg kører gerne 40-50 km i timen ned af bjergsider på cykel, og dette har gjort, at jeg nu er meget bedre til at styrer min angst og tankerne bag ved.

HELE MIT LIV har jeg haft denne angst, har aldrig været i en ruchebane i Tivoli men altid været "stum-tjener" der holder tasker og jakker for alle andre, på ferier og andre steder har min søn altid selv måtte tage vandruchebanen, da jeg aldrig har turde gå med.

I ÅR SKETE DET:

Vi er lige hjemkommet fra Kreta efter en uges ferie af den bedste slags, 100% afslapning og hygge med familien, min kæreste, søn og mine forældre og ugen var en succes på flere måder, hotellet havde en vandpark med 5 ruchebaner, i ca. 12 m. højde, min søn har jo flere gange sagt kom nu mor - hvad er du bange for - og ja det kan man ikke forklarer, når man har panikangst og (dødsangst), men jeg sagde til mig selv - jeg skal op på den platform, og jeg skal tage den ruchebane - bare 1 gang.

De første dage gik med jeg arbejdede med tanken om - hvad er det værste der kan ske?

Ruchebanen braser sammen ? - ikke så sandsynlig

Jeg får hovedet under vand ? Ja men jeg kan jo bunde og svømme så jeg kan jo rejse mig op

Farten - kan jeg styrer den? delvis - men ikke så nemt at bremse på en vandruchebane

Det sus det giver i maven kan jeg bare ikke lide og var bange for det.

Der kom tanken - du kan kører ned af en bjergside på cykel med 50 km/t - en lille sten, et hul i vejen, den forankørende - alle disse ting kan gøre, at jeg styrter med måske alvorlige konsekvenser til følge... hvad er det jeg er bange for her...?

Så første skridt var, at komme de 12 meter op af trappen og stå ved ruchebanen, benene dirrede, og vejrtrækning blev hurtig, men op kom jeg - klammerede mig noget til gelænderet. Jeg formåede endda at sætte mig i ruchebanen, men kom hurtigt op igen - nej det skulle jeg ikke.

Min søn synes det var for pinligt, hvis jeg skulle gå ned af trappen igen - men det var eneste alternativ - og ja øv fordi hvilken mor vil "skuffe" sin søn.

Mich sagde så de magiske ord...: Mor husk på du skal bryde grænser - du skal ud af komfortzonen, er det ikke det du underviser dine klienter i?

Og jo - og en ting er at få andre overbevidst - men at gøre det selv.

Tim min skønne forlovede beroligede mig flere gange - det kan du sagtens - den er ikke så hurtig, du kan bremse på vejen ned, og både ham og Mich rushede flere turer for at vise - teknikken.

Men jeg gik NED AF TRAPPEN...

Næste dag var jeg besluttet - jeg skulle ned af den ruchebane, er ret sikker på min søn ikke troede det ville komme til at ske, men jeg ville ikke skuffe mere - jeg vil sku også være en sej mor.

OG JEG GJORDE DET - og hold nu k... det var sjovt - så 1 tur blev til 10 ture og igen 10-20 ture dagen efter - til sidst blev der slet ikke bremset og jeg nød hver sekund og må bare sige... WAW hvorfor har jeg ikke gjort det før - det er jo super sjovt - og nu kunne vi sammen snakke om det.

Er det mon kosten ? jeg er selv overbevist om, at det er hele processen, når man starter et vægttab, når man som jeg var extrem overvægtig med en vægt på 130 kilo, så er dødsangst noget der ligger i tankerne dagligt, i takt med at vægten går ned, overskud bliver større, bevidstheden og følelserne for kroppen bliver mere nærværende, og lysten og modet ændre sig, så ændre angsten sig samtidig.

SÅ JA KOSTÆNDRING - VÆGTTAB - OG DET AT BRYDE MED KOMFORTZONEN - DET VIRKER

Og jeg glæder mig så uendelig meget til at skulle starte 5 nye hold i næste uge - en ting er vægttabet hos deltagerne - men endnu mere, at se hele den ændring der sker med humør, mod, bevægelse og indstilling. DET ER AT LEVE LIVET .


Featured Posts
Recent Posts
Search By Tags
Ingen tags endnu.
Follow Us
  • Facebook Classic
  • Twitter Classic
  • Google Classic